Se de nye tal | Billigste varmekilde 2023 | TjenesteTorvet cmyk_SB1_SMN_verti_bw_pos
Varmepumpe
6 min læsetid
Sidst opdateret: 22 mars 2023

Se de nye tal: Billigste varmekilde 2023

Varmepriserne er steget og faldet meget i løbet af det seneste år, og der kan være utrolig stor forskel på priserne på de forskellige varmekilder. For afhængigt af hvorvidt du har fjernvarme, pillefyr, varmepumpe, naturgas, oliefyr eller elradiator, kan prisen variere med knap 300%.
Sammenlign priser på varmepumpe

Modtag tilbud fra flere leverandører i dit lokalområde. Servicen er 100 % gratis og uforpligtende.

Derfor kan der altså være mange penge at spare ved at omlægge til en billigere varmekilde, hvis ens varmeregning ligger i den høje ende af spektret. Dette er værd at have in mente, da man jo nødigt skulle fryse en vis legemsdel af derhjemme, fordi man skruer ned for varmen grundet de høje priser.

Herunder kan du se opdaterede priseksempler, så du får et overblik over de billigste varmekilder i 2023.

Hvad er den billigste opvarmningsform?

I tabellen herunder kan du se et priseksempel på, hvad det vil koste at varme et gennemsnitligt dansk hus på 130 m2 op om året - inkl. forbrug, rente, afskrivning og service.

Beregningen er lavet af Videnscentret Bolius og tallene er opdateret i januar 2023.

I beregningen indgår følgende varmekilder: fjernvarme, luft til luft-varmepumpe, luft til vand-varmepumpe, jordvarme (jord til vand), gasfyr, oliefyr, pillefyr, brændeovn og elradiatorer.

I tabellen herunder vil du både kunne se den ‘rene’ pris for hver enkelt varmekilde, ligesom du vil kunne se den årlige pris, såfremt du skal investere i den pågældende varmekilde fra ny. Den rene varmepris fremgår af kolonnen ‘Årlig pris i kr. inkl. brugsvand’, mens kolonnen ‘Årlig pris inkl. afskrivning, service og rente’ giver dig den årlige pris ved nyerhvervelse. Det er nok den sidste kolonne, som er mest relevant for dig, hvis du overvejer at skifte varmekilde.

Husk også altid på, at varmepriserne kan variere meget i løbet af årets 12 måneder, hvilket vi har set fremragende eksempler på i løbet af 2022. Eksempelvis har gasprisen været helt nede i 9,68 kr. pr. m3 i februar, mens den i august var helt oppe i 27,15 kr. pr. m3 - altså en stigning på godt 180%. 

Varmeprisen har selvfølgelig størst betydning i årets koldeste måneder, da det typisk er her, at man har det største forbrug.

Varierende gas- og elpriser har stor betydning for varmekildens pris

Som nævnt kan det altså have rigtig stor betydning for den enkelte varmekildes pris, præcist hvad el- og gasprisen er på. I 2022 har både el og gas været rekord-dyrt, hvilket altså også betyder, at det bliver dyrere at varme dit hus op, hvis din boligs varmekilde anvender gas eller el.

Dog har priserne på andre råvarer, man bruger til opvarmning, også været opadgående i 2022, så der ligger desværre ikke nødvendigvis en besparelse gemt i at skifte væk fra varmekilder, der bruger el eller gas.

Fjernvarme og varmepumper er klart den billigste varmekilde

De nyeste priser giver et klart billede af, at de billigste varmekilder i 2023 bliver fjernvarme og varmepumper. Kigger man kun på ‘den rene’ pris, er en jordvarmepumpe det billigste valg skarpt efterfulgt af fjernvarme og luft til vand varmepumper.

Læg mærke til, at der en relativt stor prisforskel på de forskellige varmepumper, afhængigt af om man har gulvvarme eller ej. Der er nemlig et par tusinde kroner at spare, hvis man har gulvvarme. Det skyldes, at effektiviteten i en varmepumpe øges, jo lavere vandets fremløbstemperatur er.

Skal man i 2023 skifte opvarmningsform og varmekilde, er fjernvarme umiddelbart det billigste valg foran varmepumper. Der er dog to væsentlige faktorer omkring fjernvarme, som er værd at have med i ligningen.

Dels er det ikke alle steder i Danmark, at man har mulighed for at få fjernvarme endnu, men prisen kan også variere enormt meget. Prisen på fjernvarme er generelt steget det sidste stykke tid, og de seneste tal (fra august 2022) viser altså en gennemsnitspris på 13.584 kr. inklusive moms.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan få fjernvarme? Så kan du tjekke det lige her.

Dog kan man på Forsyningtilsynets hjemmeside se, at prisen varierer fra 4.273 kr. hos et selskab til 45.291 kr. om året hos et andet. Dette skal man altså virkelig være opmærksom på, hvis man overvejer fjernvarme som varmekilde.

Udover at være den billigste varmekilde er fjernvarme og de forskellige varmepumper også de mest bæredygtige valg, når det kommer til opvarmning af boligen. Så udover at kunne spare kroner og øre kan man altså også lave en CO2-besparelse, hvis man skifter til disse fra f.eks. et olie- eller naturgasfyr.

Få tilbud på en ny varmepumpe

Luft til luft varmepumpe er en billig varmekilde men fungerer sjældent alene

Som det kan ses af tabellen, er en luft til luft varmepumpe en ganske billig varmekilde. Der er dog det aber dabei, at den sjældent kan fungere som varmekilde alene. I de fleste helårsboliger vil den simpelthen ikke være i stand til at varme hele boligen op alene.

Har man dog et mindre sommerhus eller fritidshus, er en luft til luft varmepumpe et rigtig godt bud som varmekilde.

Brænde og træpiller er blevet en dyrere varmekilde

Er man ejer af en brændeovn eller et træpillefyr, har man i løbet af 2022 kunne følge med i, hvordan priserne i løbet af året havde decideret raketfart - primært grundet enorm høj efterspørgsel, som producenter havde svært ved at imødekomme.

Prisen normaliserede sig dog mod slutningen af 2022, men fælles for begge varmekilder er dog, at det er blevet dyrere i løbet af de seneste år.

Har man en brændeovn, er der dog den væsentlig pointe, at der i tabellen er taget udgangspunkt i, at man fyrer med indkøbt brænde. Har man mulighed for at sanke brænde, eller på anden måde skaffe brænde der er billigere end markedsprisen, er prisen selvfølgelig markant lavere.

Elradiatorer er uden tvivl den dyreste varmekilde

Det kommer nok ikke som nogen stor overraskelse, at elradiatorer løber med prisen som den dyreste varmekilde. Elradiatorer har traditionelt set været en rigtig dyr varmekilde, og med de stigende elpriser er det kun blevet endnu dyrere at bruge dem.

Et energirenoveret hus er billigere at opvarme

Beregningen i tabellen tager udgangspunkt i et fuldkomment gennemsnitligt dansk parcelhus. Derfor vil prisen altså være noget lavere, hvis dit hus enten er energirenoveret eller nybygget.

Er dit hus nybygget (og af tilsvarende størrelse), vil du formentlig kun skulle bruge ca. en tredjedel af forbruget, mens et energirenoveret hus vil kunne nøjes med to tredjedele af forbruget.

Det eksakte forbrug afhænger selvfølgelig også af effektiviteten, kvaliteten og alderen på de varmekilder man anvender.

Nedsat elafgift i 2023 gør visse varmekilder billigere

I 2022 vedtog det danske Folketing at nedsætte elafgiften de første seks måneder af 2023. Afgiften kommer således til at være på kun 1 øre pr. kWh, hvor den før var helt oppe omkring 90 øre pr. kWh. Elafgiften forbliver den samme uanset dit kWh-forbrug. I 2022 var det ellers sådan, at havde du en varmepumpe, og brugte du mere end 4.000 kWh årligt, ville elafgiften være mindre på al den strøm, du brugte udover de 4.000 kWh. Men de første seks måneder af 2023 vil elafgiften altså være det samme uagtet forbrug.

Det betyder også, at visse varmekilder bliver billigere og dermed mere attraktive. Det drejer sig primært om de forskellige typer af varmepumper, hvor man altså vil skulle betale mindre for den strøm, som varmepumper bruger på at omdanne energi fra luft eller jord til varme i din bolig.

Så meget kan du spare ved at skifte til en varmepumpe

Det vil også blive billigere at bruge elradiatorer, men besparelsen vil ikke være stor nok til, at man bør overveje sådan et skifte.

Få flere tilbud uforpligtende og gratis

  • Beskriv dit behov
    Beskriv kort hvad du er ude efter ved brug af en enkel formular
  • Få tilbud fra flere selskaber
    Jo flere selskaber du sammenligner, jo lettere er det at finde det bedste tilbud
  • Vælg det bedste tilbud
    Vælg derefter løsningen som passer dig bedst, til lavest mulig pris
Sammenlign priser på varmepumpe
Modtag tilbud fra flere leverandører i dit lokalområde. Servicen er 100 % gratis og uforpligtende.