Levetid for varmepumper | Så lang er den | TjenesteTorvet cmyk_SB1_SMN_verti_bw_pos
Varmepumpe
3 min læsetid
Sidst opdateret: 22 mars 2023

Levetid for varmepumper: Så lang er den

Hvor lang levetiden på en varmepumpe egentlig? Et super relevant spørgsmål, hvis man overvejer at købe en varmepumpe som erstatning for boligens nuværende opvarmningskilde.
Sammenlign priser på varmepumpe

Modtag tilbud fra flere leverandører i dit lokalområde. Servicen er 100 % gratis og uforpligtende.

Heldigvis er en varmepumpe en langsigtet investering, som vil give glæde mange år ud fremtiden grundet den ganske høje levetid.

Køber man en god varmepumpe af ordentlig kvalitet, og sørger man for regelmæssig rengøring og vedligehold, har en varmepumpe oftest en levetid på mere end 15 år. Det betyder altså også, at der er god tid til, at varmepumpen kan nå at tjene sig selv ind i besparelser på varmeregningen.

Så meget kan du spare ved at skifte til en varmepumpe

Typisk levetid på varmepumper

Den præcise levetid på en varmepumpe afhænger af en række faktorer, som vi går i dybden med længere nede i denne artikel, men lige herunder kommer vi med vejledende intervaller til, hvor længe levetiden på en varmepumpe typisk er.

  • Luft til luft varmepumpe: 15-20 år

  • Luft til vand varmepumpe: 15-20 år

  • Jordvarmepumpe: 15-20 år (jordslangerne har en levetid på minimum 50 år, så skal din jordvarmepumpe udskiftes, kan disse altså genbruges)

Få tilbud på en ny varmepumpe

Ordentlig kvalitet er afgørende for levetiden

Levetiden på en varmepumpe afhænger i høj grad af kvaliteten på den enkelte varmepumpe - specielt i Danmark, hvor de bliver udsat for lidt af hvert. Det danske klima er nemlig relativt barskt. En god varmepumpe skal altså både kunne håndtere frosten om vinteren, ligesom den selvfølgelig skal kunne klare det varmere vejr. Temperaturudsvingene i Danmark er relativt store, og det skal varmepumpen altså kunne håndtere.

Samtidig er der i Danmark også mange områder, som er relativt tæt på kysten. Det betyder, at saltindholdet i luften er højere, end hvis boligerne lå længere inde i landet. Dette sætter også krav til varmepumpens kvalitet.

Det er specielt luft til luft varmepumper og luft til vand varmepumper, der er hårdt udsat, da jordvarmeanlæg ikke på samme måde påvirkes af temperatursvingning og saltindhold i luften. Man kan heldigvis sagtens finde varmepumper, som er specielt egnet til de forhold, vi har i de skandinaviske lande.

Vælg den rette varmepumpe og få en længere levetid

Udover ordentlig kvalitet er der et andet meget væsentligt aspekt. At man vælger den rette varmepumpe til ens bolig. Vælger du ikke den rette varmepumpe til din bolig, vil du nemlig risikere at forkorte levetiden på den - samtidig vil den økonomiske besparelse heller ikke være af samme kaliber.

Vælger du en for lille varmepumpe i forhold til boligens størrelse, kan den ikke varme boligen ordentlig op, og samtidig vil den skulle bruge for meget energi på opvarmningen. Er varmepumpen omvendt for stor til boligen, er det faktisk også et problem. Det vil nemlig medføre, at man er nødt til at starte og stoppe varmepumpen mere end nødvendigt.

Begge scenarier vil føre til en forkortet levetid på varmepumpen samt en forringet effekt på økonomien, og dermed også hvor meget du kan spare.

Forlæng levetiden på din varmepumpe med rengøring og vedligehold

Hvis man vil have den længst mulige levetid på sin varmepumpe, er det også vigtigt at sørge for ordentlig rengøring og vedligehold.

Dels er det vigtigt med et regelmæssigt servicetjek fra en autoriseret montør. Har man et anlæg med mere end ét kilo kølemiddel, er det lovpligtigt med et årligt tjek, men selv hvis du har et mindre anlæg end dette, er det ikke nogen dum idé med et årligt tjek. 

Dels bliver der i forbindelse med et servicetjek tjekket for potentielt miljøskadelige lækager, men varmepumpen bliver også renset og får tjekket funktionsdygtigheden. Får man ikke foretaget regelmæssige servicetjek, kan effektiviteten af ens varmepumpe formentlig dale ganske voldsomt - måske endda op til 30% efter et par år. 

Derfor er det altså super vigtigt, at man holder sig dette for øje, da varmepumpen altså ellers kan blive en væsentlig dårligere forretning for dig.

Lidt knofedt og rengøring en gang imellem kan også være med til at forlænge levetiden - og effektiviteten - af din varmepumpe. Dels kan du rengøre filtret på den indvendige del ved en støvsugning, mens den udvendige del af varmepumpen kan have godt at en hurtig rengøring med en fugtig klud, da der kan samle sig pollen, snavs, blade eller sne i varmepumpen.

Thomas Lundsgaard
Thomas Lundsgaard

Sammenlign priser på varmepumpe

Modtag tilbud fra flere leverandører i dit lokalområde. Servicen er 100 % gratis og uforpligtende.

Få flere tilbud uforpligtende og gratis

  • Beskriv dit behov
    Beskriv kort hvad du er ude efter ved brug af en enkel formular
  • Få tilbud fra flere selskaber
    Jo flere selskaber du sammenligner, jo lettere er det at finde det bedste tilbud
  • Vælg det bedste tilbud
    Vælg derefter løsningen som passer dig bedst, til lavest mulig pris
Sammenlign priser på varmepumpe
Modtag tilbud fra flere leverandører i dit lokalområde. Servicen er 100 % gratis og uforpligtende.