Bedst i 2024: Varmepumpe-test - Tjenestetorvet cmyk_SB1_SMN_verti_bw_pos
Varmepumpe
12 min læsetid
Sidst opdateret: 18 januar 2024

Varmepumpe-test: De bedste varmepumper i 2024

Varmepumper bliver mere og mere udbredte i Danmark, men hvilken varmepumpe er egentlig den bedste? Hvis det er et spørgsmål, du har stillet dig selv, eller hvis du overvejer at købe varmepumpe og leder efter den bedste model, er vi klar med hjælp.
Sammenlign priser på varmepumpe

Modtag tilbud fra flere leverandører i dit lokalområde. Servicen er 100 % gratis og uforpligtende.

Vi har nemlig lavet en stor varmepumpe-test, så du kan finde ud af, hvilke luft til vand varmepumper, luft til luft varmepumper og jordvarmepumper der er de bedste i 2024.

Er du nysgerrig på at lære mere om, hvordan den klimavenlige og energieffektive opvarmningsform fungerer, har vi også skrevet et blogindlæg om, hvordan varmepumper fungerer.

Sådan har vi lavet varmepumpe-testen

Der findes en del varmepumpe-tests på nettet, som mener at have fundet den bedste varmepumpe lige nu. Vær dog opmærksom på, at mange af disse tests er lavet for at hjemmesiden kan tjene penge på at lede forbrugeren i retning af bestemte mærker og modeller. Derfor kan disse tests ikke altid tages for gode vare.

Vores varmepumpe-test er derimod fuldkommen renset for bias og kommercielle interesser. Vi har taget udgangspunkt i de varmepumper, som fremgår af Energistyrelsens officielle varmepumpeliste, som opdateres 1-2 gange månedligt.

Disse varmepumper er altså alle testet af et uafhængigt testlaboratorium og lever alle op til produktkrav for miljøvenligt design (‘ecodesign’). Er en bestemt varmepumpe ikke på listen, er det enten, fordi den endnu ikke er testet, eller fordi leverandøren ikke ønsker at få den optaget på varmepumpelisten.

Når man skal vurdere, hvad den bedste varmepumpe er, er der flere forskellige relevante parametre man kan vurdere det ud fra. 

I vores varmepumpe-test har vi lagt vægt på disse 3 parametre:

  1. SCOP-værdi: Varmepumpens SCOP-værdi viser, hvor effektiv varmepumpen er. SCOP står for ‘Seasonal Coefficient of Performance’. Tallet indikerer, hvor meget el pumpen bruger til drift i forhold til, hvor meget den leverer. En SCOP-værdi på 3 betyder eksempelvis, at pumpen i gennemsnit over en hel fyringssæson giver dig 3 kWh for hver kilowatt, den bruger. SCOP-værdien vil være højere for gulvvarme end for radiatorvarme, da gulvet har en større flade at afgive varme fra, hvilket er mere effektivt. I vores varmepumpe-test vil du for luft til vand varmepumperne og jordvarmepumper således både kunne se SCOP-værdien for radiatorvarme og for gulvvarme.

  2. Støjniveau: Varmepumpen vil afgive en smule støj. Til sammenligning svarer en almindelig samtale mellem to mennesker til omtrent 50 dB. For luft til vand og luft til luft varmepumper er støjniveauet angivet for udedelen, mens det hos jordvarmepumperne er angivet for indedelen af varmepumpen.

  3. Energimærkning: Energimærkning af varmepumper går fra A+++ til D. Læs mere om Energistyrelsens energimærkning her.

Det er disse tre parametre, som vi har brugt til at klarlægge de bedste varmepumper i 2024. 

Derudover vil du i test-oversigten også kunne se ydelsen for de forskellige varmepumper i forhold til radiatorvarme og gulvvarme. Ydelsen er vigtig at have in mente, når man skal vælge den rette varmepumpe i forhold til sin boligstørrelse, da en varmepumpe med en lav ydelse vil have svært ved at varme en stor bolig op. Det er altså ikke nødvendigvis afgørende for, hvor god den enkelte varmepumpe er, men det er en rar info at have med sig, når man eventuelt skal vælge sin nye varmepumpe.

Markedet for varmepumper skifter hele tiden, og de fleste varmepumper bliver konstant bedre og mere effektive, og de kan også blive mere overskuelige rent prismæssigt. 

Vær derfor opmærksom på, at priser og varmepumper kan have ændret sig, siden data blev indsamlet til denne artikel (februar 2023).

Bedste luft til vand varmepumpe 2024

Varmepumpe vinder 2023

(Billede: https://www.metrotherm.dk/)

Metro Therm Metroair I16 løber med sejeren i vores varmepumpe-test med titlen som bedste luft til vand varmepumpe 2024. Metro Therm Metroair I16 er vinderen i vores varmepumpe-test, fordi den er en perfekt løsning til huse i mellemstørrelsen, som der findes mange af i Danmark.

Metro Therm Metroair I16 har en ganske høj ydelse på hhv. 12 kW og 11 kW for radiator- og gulvvarme, hvilket altså gør den til et glimrende valg for huse i mellemstørrelsen. SCOP-værdierne for Metro Therm Metroair I16 er ligeledes rigtig pæne, så her får man altså også en super effektiv varmepumpe. For radiatorvarme ligger SCOP-værdien på 3,90 - hvilket ikke overgås af andre modeller på markedet - mens SCOP-værdien for gulvvarme ligger på 5,05, hvilket også er rigtig pænt. Opvarmer du udelukkende din bolig gennem gulvvarme, vil en model som Panasonic WH-MDC07J3E5 dog være et bedre match, da den har en SCOP-værdi for gulvvarme på hele 5,18.

Støjmæssigt ligger Metro Therm Metroair I16 også på et ganske glimrende niveau. Med 55 dB placerer den sig nogenlunde i midten af feltet, og er hverken den mest eller mindst støjende. Det laveste støjniveau i vores top 10 er på 49 dB, og man skal have skarp hørelse for at fornemme den helt store forskel på 49 og 55 dB.

Metro Therm Metroair I16 har energimærkning A+++, som er den bedste mærkning der gives.

Top 10 - Bedste luft til vand varmepumper

Modelnavn Ydelse SCOP-værdi Støjniveau Energi-mærkning

Metro Therm Metroair I16

12,00/11,00 kW 3,90/5,05 55 dB A+++

Metro Therm Metroair I20

12,00/11,00 kW 3,90/5,05 55 dB A+++

Volund F21020-16

12,00/11,00 kW 3,90/5,05 55 dB A+++

Kronoterm ADAPT 0724-K3 HT/HK 3F

16,00/16,00 kW 3,87/5,02 53 dB A+++

Volund S2125-12

7,60/6,80 kW 3,83/4,95 49 dB A+++

Metro Therm Metroair I12

9,00/8,00 kW 3,78/4,83 53 dB A++

Metro Therm Metroair I8

7,00/7,00 kW 3,75/4,80 53 dB A+

Panasonic WHMDC07J3E5

7,00/6,00 kW 3,73/5,18 59 dB A++
Vaillant AroTHERM Plus VWL 125/6 A S2 12,00/6,00 kW 3,73/4,90 59 dB

A++

Bedste luft til luft varmepumpe i 2024

Panasonic VZ9

(Billede: https://www.novasolar.dk/)

I vores store varmepumpe-test er det Panasonic CU-VZ9SKE, som løber med hæderen og titlen som den bedste luft til luft varmepumpe i 2024. SCOP-værdien ligger på skyhøje 6,20, som ingen andre varmepumper i testen er tæt på at matche.

En luft til luft varmepumpe som Panasonic CU-VZ9SKE er perfekt til sommerhuse og fritidshuse, eller som supplement til opvarmningen i større huse. Med en ydelse på 3,60 kW er den nemlig perfekt til klimavenlig og energieffektiv opvarmning af mindre arealer.

Støjmæssigt placerer den sig på 64 dB, og energimærkningen er helt i top med mærkningen A+++. Vælger du at bruge Panasonic CU-VZ9SKE i dit sommerhus eller fritidshus, kommer den også med den smarte feature, at den kan fastsættes til at holde en bestemt minimumstemperatur. Det kan eksempelvis være smart, hvis du ikke skal være i sommerhuset i en periode af vinteren, hvor du så kan sætte en minimumstemperatur for at undgå frostskader.

Top 6 -  Bedste luft til luft varmepumper

At der kun er 6 luft til luft varmepumper i vores varmepumpe-test skyldes, at der i skrivende stund (februar 2023) kun er disse 6 luft til luft varmepumper på Energistyrelsens varmepumpeliste.

Modelnavn Ydelse SCOP-værdi Støjniveau Energi-mærkning

Panasonic CUVZ9SKE

3,60 kW 6,20 64 dB A+++

Panasonic VZ12SKE

4,20 kW 5,90 65 dB A+++

Inventordanmark Inventor King 9

2,40 kW 5,30 59 dB A+++

Panasonic CUZ25UFEA-1

3,00 kW 4,70 61 dB A++

Daikin RXLG25M2V1B / FVXG25K2V1B

3,00 kW 4,25 61 dB A+

Qlima S-5426

2,70 kW 4,00 64 dB A+

Bedste jordvarmepumpe 2024

(Billede: https://www.thermia.dk/)
 

I konkurrencen om titlen som bedste jordvarmepumpe 2024 var der ikke meget tvivl. Thermia Calibra Eco 16 sparker konkurrenterne til siden og ligger sig på en ganske klar førsteplads. Når man kigger på de parametre, vi laver vægtningen ud fra, topper den på næsten samtlige.

Med en SCOP-værdi på hhv. 4,40 og 5,75 ligger den et godt stykke over de andre jordvarmepumper, når der kommer til effektivitet. Samtidig er ydelsen også den næsthøjeste i testen, så det er virkelig en jordvarmepumpe, der kan noget.

Samtidig tager Thermia Calibra Eco 16 også en delt førsteplads i testen, når det kommer til støjniveau. Beskedne 36 dB ligger den på, hvilket er et niveau, som kun Bosch Compress 7001i LWMF 8 også kan mønstre. Varmepumpen fra Bosch er dog en noget mindre kraftfuld og effektiv jordvarmepumpe.

Thermia Calibra Eco 16 har som alle andre jordvarmepumper i vores test energimærket A+++.

Øvrige jordvarmepumper i testen

Modelnavn Ydelse SCOP-værdi Støjniveau Energi-mærkning

Thermia Calbibra Eco 16

15,00/16,00 kW 4,40/5,75 36 dB A+++

Daikin EGSAX10DA9W

09,00/9,00 kW 4,25 41 dB A+++

Bosch Compress 7001i LWMF 12

11,00/13,00 kW 4,18/5,55 41 dB A+++

Bosch Compress 7001i LWMSF 12

11,00/13,00 kW 4,18/5,55 41 dB A+++

Bosch Compress 7001i LWMF 16

14,00/16,00 kW 4,10/5,33 41 dB A+++

Bosch Compress 7001I LWMSF 16

14,00/16,00 kW 4,10/5,33 41 dB A+++

Klimadan Combi NORDIC 10

10,00/10,00 kW 4,10/5,32 47 dB A+++

CTC Gsi 12

7,00/10,00 kW 4,08/5,40 41 dB A+++

Vølund S1255-16

16,00/16,00 kW 4,05/5,18 42 dB

A+++

Bosch Compress 7001iLWMF 8

11,00/8,00 kW 4,00/5,38 36 dB

A+++

Så meget kan du spare ved at skifte til en varmepumpe

Når nu vi har klarlagt, hvad de bedste varmepumper på markedet er lige nu, er det selvfølgelig også relevant at kigge på, hvor meget man kan spare ved at skifte til en varmepumpe. For det er ingen hemmelighed, at en varmepumpe er en relativt stort investering, som godt kan ende med en pris på omkring 100.000 kr. - selvfølgelig afhængigt af den enkelte model, hvor stor din bolig er osv.

Men det betyder under alle omstændigheder, at det kan være rart at vide, hvor meget du sparer på varmeregningen på årlig basis, så du kan finde ud af, hvor lang tilbagebetalingstiden på din varmepumpe vil være.

Energistyrelsen anslår, at et gennemsnitligt hus på 130 m2, der på nuværende tidspunkt bruger naturgas og har et forbrug på 18.100kWh/år, vil kunne spare 7.100 kr. om året ved at skifte til en varmepumpe.

Læs mere om, hvad du kan spare på at skifte til varmepumpe

Hvis du overvejer at installere en varmepumpe i løbet af 2024, er det også værd at huske på, at der kan være mulighed for at få tilskud til installation af varmepumpen.

Find den bedste varmepumpe til dine behov

Selvom du i dette blogindlæg er blevet præsenteret for de bedste varmepumper i 2024, kan du ikke bare blindt vælge en af disse modeller til din bolig. For det er nemlig super vigtigt, at du vælger den helt rigtige varmepumpe til dine behov.

Først og fremmest skal du finde ud af, hvilken type varmepumpe der er det bedste valg for dig.

Luft til luft varmepumpen egner sig til fritidshuset eller som et supplement til opvarmningen i en større bolig. Det er ikke muligt at opvarme brugsvand med en luft-til-luft varmepumpe, men til gengæld er det en billig og grøn løsning, og den er nem at installere. Husk dog, at en varmepumpe altid skal installeres af en autoriseret montør. En anden fordel ved en luft til luft varmepumpe er, at den også kan bruges som aircondition i de hede sommermåneder.

Luft til vand varmepumpen er løsningen til dig, der har brug for et varmesystem, der kan opvarme hele boligen og give varmt brugsvand. Som navnet antyder, skal du have et vandbåret system for at kunne få en luft-til-vand varmepumpe. En luft til vand varmepumpe er simpel at få installeret, og der er ikke en indedel, som potentielt støjer, som det gælder for luft til luft varmepumpen.

Jordvarmepumpen er den dyreste af de tre løsninger, men til gengæld også den mest effektive. Den varmer via et vandbåret system, altså radiatorer eller gulvvarme. For at kunne få jordvarme skal du have en grund, der er stor nok til at kunne grave jordslanger ned. Et jordvarmeanlæg er en anelse mere kompliceret at installere, da det kræver opgravning af haven.

Udover at lægge dig fast på hvilken type varmepumpe du skal have, skal du også vælge en model, der passer til din bolig. Vælger du en varmepumpe, der er for lille i forhold til boligen, vil den ikke kunne varme hele boligen op, og den vil også bruge for meget energi på det. Er den omvendt for stor til boligen, vil varmepumpen være nødt til at stoppe og starte for ofte. 

Begge situationer vil medføre en nedsat levetid på varmepumpen, samt en forringet økonomisk besparelse.

Læs mere om levetiden på varmepumper

Er en varmepumpe ikke dyr i drift?

Elpriserne stiger, hvilket forståeligt nok får mange forbrugere til at bekymre sig om, hvorvidt det kan betale sig at investere i en varmepumpe. Trods de stigende priser er varmepumpen stadig den billigste opvarmningsform, du kan vælge - lige med undtagelse af fjernvarme, som kan være både meget billig og meget dyr, afhængigt af hvor i landet du befinder dig.

Hvis du vil læse mere om prisen på varmepumper kontra andre varmekilder, har vi skrevet et andet blogindlæg om de billigste varmekilder i 2024.

Indhent tilbud på den bedste og billigste varmepumpe

Overvejer du at investere i en varmepumpe, er der mange faktorer at tage hensyn til. Netop derfor anbefales du også at tage fat i en montør i starten af processen, så han eller hun kan hjælpe dig med at vælge den varmepumpe, som passer til dit hjem og dit behov.

Markedet for varmepumper ændrer sig konstant, og derfor bør du som minimum indhente tre tilbud, før du beslutter dig for en løsning. Hos Tjenestetorvet vil vi gerne tilbyde dig en super nem måde at gøre det på. Hvis du udfylder vores simple formular, får du tilbud fra flere forskellige leverandører. 

På den måde kan du sammenligne priser og modeller, som er skræddersyet til dit hjem og dine behov. Gør brug af vores tjeneste her på Tjenestetorvet - helt gratis og uforpligtende.

Sammenlign priser på varmepumpe
Modtag tilbud fra flere leverandører i dit lokalområde. Servicen er 100 % gratis og uforpligtende.

Viktor West Andersen
Viktor West Andersen
Viktor West er Head of Content hos Tjenestetorvet. Han har i flere år arbejdet med SEO og tekstforfatning og hjælper i sin fritid også mindre virksomheder med at øge kvaliteten af deres indhold. Han skriver hovedsageligt om energioptimering og personlig økonomi og har oparbejdet sig meget viden inden for disse felter. Tidligere har Viktor siddet som Account Manager her hos Tjenestetorvet, hvor han i dialog med vores leverandører blev klogere på markedet omkring energioptimering og privatøkonomi.

Sammenlign priser på varmepumpe

Modtag tilbud fra flere leverandører i dit lokalområde. Servicen er 100 % gratis og uforpligtende.

Få flere tilbud uforpligtende og gratis

  • Beskriv dit behov
    Beskriv kort hvad du er ude efter ved brug af en enkel formular
  • Få tilbud fra flere selskaber
    Jo flere selskaber du sammenligner, jo lettere er det at finde det bedste tilbud
  • Vælg det bedste tilbud
    Vælg derefter løsningen som passer dig bedst, til lavest mulig pris
Sammenlign priser på varmepumpe
Modtag tilbud fra flere leverandører i dit lokalområde. Servicen er 100 % gratis og uforpligtende.