Varmepumpe – Sammenlign tilbud og pris fra flere leverandører | Tjenestetorvet Group 2 Date icon Flag - Denmark Copy 2 Icon input - Get Location Icon input - Email # Icon input - Phone Icon input - Place Group 6 ICON BLUE Group 24 2 Group 14 Faa-tilbud-paa-forsikringer-Tjenestetorget Brukt-av-mer-enn-800000-fornoeyde-brukere-Tjenestetorget Group 14

Få tilbud på ny varmepumpe

  • 1
    Beskriv dit behov
    Ved hjælp af en enkel formular fortæller du kort hvad du er ude efter
  • 2
    Få tilbud fra flere varmepumpefirmaer
    Jo flere firmaer du sammenligner, desto lettere er det at finde det bedste tilbud
  • 3
    Vælg det bedste tilbud
    Vælg derefter løsningen som passer dig bedst, til lavest mulige pris
Modtag tilbud på varmepumpe fra flere selskaber

Det tager ikke mere end 2 minutter af din tid

Tjek om du også kan spare penge på en ny varmepumpe, der er tilpasset dine behov. Udfyld en formular og modtag et tilbud - gratis og uforpligtende.

  • 1
    Beskriv dit behov
    Ved hjælp af en enkel formular fortæller du kort hvad du er ude efter
  • 2
    Få tilbud fra flere varmepumpefirmaer
    Jo flere firmaer du sammenligner, desto lettere er det at finde det bedste tilbud
  • 3
    Vælg det bedste tilbud
    Vælg derefter løsningen som passer dig bedst, til lavest mulige pris

FÅ TILBUD FRA VARMEPUMPELEVERANDØRER, VI SAMARBEJDER MED

Sammenlign tilbud fra flere varmepumpeleverandører

Tjenestetorvet har formidlet mere end
350.000
kvalitets tilbud
- over hele landet!

Meget effektiv service! Meget glad for, at jeg ikke engang behøvede at ringe rundt og hente tilbud på varmepumper. Anbefales at bruge denne service. Dette skal jeg gentage under alle omstændigheder.

Salma Shah

Fantastisk at blive opsøgt af gode tilbud på varmepumper snarere end at skulle selv søge efter dem aktivt. Super!

Jan Martin Frøysland

Spar penge med en varmepumpe

Varmepumpe - en grøn energikilde

Hvis du vælger at energioptimere din bolig, er en varmepumpe et godt valg. Det er en opvarmningskilde, som er både miljøvenlig og kan spare dig for en del udgifter til el. Din bolig bliver sundere at leve i, da en varmepumpe giver renere luft, fjerner fugt og støtter et godt indeklima.

Er alternativet elektrisk opvarmning, reducerer en varmepumpe energiforbruget til boligen betragteligt. Den er en energivenlig løsning, som indirekte påvirker udslippet af CO2 til atmosfæren.

 

varmepumpe udvendig del

 

PRISOVERSIGT - VARMEPUMPER

Jordvarmeanlæg

Pris inkl. montering/installation: 100.000 - 250.000 kr.
Pris varierer ud fra blandt andet følgende kriterier:

  • samlet areal, der skal opvarmes
  • hvordan boligen er isoleret
  • Hvor mange meter jordslange, der skal graves ned. 

For et almindeligt parcelhus skal du regne med en pris på ca. 110.000-160.000 kroner for et jordvarmeanlæg inkl. montering.

Luft-til-vand varmepumpe

Pris inkl. montering: 75.000-120.000 kr.* 
Montering i sig selv koster ca. 25.000 kr
*anlæg af strøm ikke inkluderet.

Luft-til-luft varmepumpe

Pris inkl. montering: 10,000-25.000 kr.* 
Montering i sig selv koster ca. 3500-4000 kr.
*anlæg af strøm ikke inkluderet.

Aircondition/klima-anlæg

Priser inkl. montering: 8.000-22.000 kr. 

Ideel afløser for oliefyr

Det er stadig mange, som fyrer med fossil olie, selv om det efterhånden anses for en forældet metode. Det er ikke et hensigtsmæssigt valg af opvarmning, hverken når det kommer til økonomien eller planeten. Er du optaget af miljøhensyn, bør du overveje at udskifte dit oliefyr til en mere grøn energiløsning som en varmepumpe.

Nye tilskudsordninger i 2021

I juni 2020 indgik den danske regering en klimaaftale, som ligger til grund for den nye tilskudsordning i 2021. Tilskudsordningen består af tre puljer, som alle skal hjælpe med den grønne omstilling. De tre tilskudspuljer dækker over erhvervspuljen, bygningspuljen og skrotningsordningen.

De nye puljer giver kun tilskud til luft-til-vand-varmepumpe og jordvarme. Du kan altså ikke længere søge tilskud til en luft-til-luft varmepumpe. 

Tre nye tilskudspuljer

Erhvervspuljen 

Puljen skal blandt andet:

  • Hjælpe erhvervsvirksomheder med at skifte fossile brændsler ud med grønne alternativer.
  • Hjælpe virksomheder med at energieffektivisere de af deres processer, som ikke kan konverteres til el. 

Bygningspuljen

Puljen er øremærket helårsbeboelse. Den skal blandt andet:

  • Hjælpe med skrotning af gas, oliefyr og lign.
  • Hjælpe med installeringen af mekanisk ventilation og forbedringer af bygningers klimaskærm.
  • Tilskud til varmepumpe luft til vand og jordvarme
  • Tilskud til efterisolering, udskiftning af vinduer og. lign.

Du kan læse alt om, hvordan du søger om tilskud til varmepumpe her. 

Skrotningsordningen

Puljen har fokus på skrotning af olie- og gasfyr og udbredelsen af varmepumper.

Målet er at gøre det lettere at overgå til varmepumpe ved hjælp af et nyt forretningskoncept. Konceptet består i, at virksomheder får et abonnement på en varmepumpe. Det vil sige, at virksomheder mod betaling ejer og driver varmepumper installeret hos virksomhedernes kunder. Man kan kalde det en form for varmepumpe leasing.

Hvem bør ikke have varmepumpe?

Kort sagt: lejligheder. Normalt er strømforbruget for lavt i denne type boliger, og man vil derfor ikke få samme fordel af en varmepumpe. I fritliggende villaer og sommerhuse passer en pumpe derimod særdeles godt.

Hvordan fungerer en varmepumpe?

En varmepumpe fungerer således, at den opsamler varme fra luften, vandet eller jorden. Varmepumpen transformerer derefter varmen fra en lavere til en højere temperatur, og varmen fordeles i hele huset. På den måde kan du få mange gange mere varme, end den energi, som benyttes.

Vær opmærksom på, at hvis du sætter din varmepumpe på auto-indstilling, vil den begynde at køle boligen ned, hvis temperaturen overstiger den ønskede temperatur.

Det kan heller ikke anbefales at bruge den funktion, der hedder 'nattesænkning'. Det får pumpen til at arbejde ekstra hårdt om morgenen for at gøre op for den køligere temperatur om natten. Lad hellere pumpen arbejde kontinuerligt for at opretholde den ønskede temperatur.

Reducer dit strømforbrug

Det siges som hovedregel, at hvis du tilfører en krone til strøm til varmepumpen, vil du få varme retur svarende til tre kroner. Med en varmepumpe vil du dermed sænke de faktiske omkostninger, fordi du bruger mindre energi på opvarmning, sparer meget strøm og derved mange penge.

Typisk kan du forvente at spare omkring 25 til 30 % i strøm, som normalt går til opvarmning sammenlignet med elektrisk opvarmning. Varmepumper udnytter altså energien bedre.

Aircondition

En varmepumpe bruges til at opvarme boligen om vinteren og til at holde det svalt om sommeren. Du kan få temperaturen, akkurat som du vil have den - hele året. Hvis denne funktion benyttes om sommeren, vil det generelle strømforbrug dog øges noget.

Varmepumpens virkningsgrad 

Noget af det vigtigste, når du anskaffer dig en varmepumpe, er at kende pumpens virkningsgrad. Du må først og fremmest finde ud af, hvad du har behov for i din bolig og derefter vælge den varmepumpe, som kan dække dit behov.

Det er ikke sikkert, at du har behov for den største og mest effektive varmepumpe. Det kommer blandt andet an på, hvor stor boligen er, antallet af rum og etager, planløsning, rum-inddeling og så videre.

Du kan få tilskud til din varmepumpe

Der er i Danmark mulighed for at få tilskud til energiforbedringer. Tilskuddet kommer fra Energistyrelsens tilskudspulje, som man kan søge flere gange årligt. Det er først til mølle, så husk at sidde klar ved tasterne, når puljen åbnes op. Søger du blot en enkelt dag efter puljens åbning, risikerer du, at kassen er tom.

Tilskuddet ydes til luft-til-vand varmepumpe og jordvarmepumpe.

I en villa på mellem 120-150 m2 kan du få op til 30.000 kroner i tilskud til at skifte til et jordvarmeanlæg. Mens du kan få 20-25.000 kroner i tilskud til at skifte til luft vand varmepumpe.

sparenergi.dk kan du se, hvad du kan få i tilskud til din energioptimering.

Forskellige typer varmepumper

Der findes som nævnt flere typer af varmpumper: luft til luft varmepumpe, luft til vand varmepumper, væske til vand varmepumpe (bjergvarme, jordvarme og søvarme) og ventilations- eller aftræksvarmepumpe.

Den primære forskel findes i den måde, hvorpå en varmepumpe udnytter energien i luften, jorden, søen og bjerget til at varme boligen op. Fælles for alle varmepumper er, at de bruger vedvarende energikilder.

Luft til luft varmepumper

En luft til luft varmepumpe er en pumpe, som henter varmen fra luften udenfor og blæser den ind i boligen. Alle luft til luft varmepumper har én del, som er monteret på ydersiden af huset. Denne udedel kan du skjule med et varmepumpehus . Varmepumpens indedel placeres gerne i husets største rum. En hovedregel er, at jo længere fyringssæson du har, jo mere fordelagtig vil en luftvarmepumpe være.

Luft til luft varmepumper passer til dig, hvis du:

  • Har et forbrug på over 15 000 kWh per år.
  • Bor i et område med lang fyringssæson eller milde vintre.
  • Har en åben planløsning, således at varmen let kan fordeles til de rum, hvor du ønsker varme.
  • Bor i en bolig, hvor det ikke er aktuelt at udskifte vinduer eller at efterisolere.
  • Har andre alternative varmekilder til de koldeste perioder.

Luft til vand varmepumper

En luft til vand varmepumpe henter varmen fra ude- eller aftræksluft. Varmen bliver derefter distribueret rundt i boligen via vandbaseret gulvvarme eller radiatorer. Varmen bruges som oftest til at opvarme brugsvand og til opvarmning af selve boligen via et vandbaseret system.

Du får altså bedre varmedistribution og en mere jævn temperatur med de vandbaserede luft til vand varmepumper. Brug af luft til vand varmepumpe til opvarmning af vand giver lavere energiforbrug end direkte brug af strøm til boligen.

En luft til vand-varmepumpe består af en inde-del, som er tilknyttet varmtvandsbeholderen og en ude-del. De er knyttet sammen med kølerør og elkabler. Din varmepumpemontør vil foreslå den bedst mulige placering.

En luft til vand varmepumpe passer godt til dig, hvis du:

  • Har et totalt energiforbrug på over 25 000 kWh per år.
  • Bor i en bolig med vandbaseret varmefordeling.
  • Bor i et område med lang fyringssæson eller milde vintre.
  • Også har en anden kilde til opvarmning (for eksempel brændeovn, pillefyr eller el-radiator).
  • Har stort forbrug af brugsvand.

Væske-til-vand varmepumpe

En væske til vand varmepumpe henter varmen fra for eksempel en sø eller fra jord - bor du i lande med fjelde, er det også en mulighed at hente varme derfra. Derefter bliver varmen fordelt i boligen via vandbaseret gulvvarme eller radiatorer. I Danmark benyttes primært jord-varmepumpe.

En væske til vand-varmepumpe passer bedst til dig, hvis du:

  • Har et totalt energiforbrug på over 30.000 kWh per år.
  • Bor i en bolig med vandbaseret varme.
  • Har stort forbrug af varmt brugsvand.

Jordvarmepumpe

En jordvarmepumpe er en type varmepumpe, som henter solenergi lagret i jorden - altså jordvarme. En kollektorslange fyldt med frostvæske graves ned i 0,6 til 1,5 meter dybde. Afstanden mellem sløjferne bør være 1,5 meter, da kortere afstand kan medføre, at man henter mindre energi. Du bør have et disponibelt udeareal på 250 til 600 m2, før at jord-varmepumpens effektivitet er høj nok.

Vandbaseret varme 

Både en luft-til-vand varmepumpe og en vand-til-væske varmepumpe bruger et vandbaseret system til at distribuere varmen. Vandbaseret varme betyder, at vandet varmes op af en varmekilde. Vandet, som varmes op, vil cirkulere rundt i rør, som ligger nede i gulvet, eller igennem radiatorer, som er placeret rundt omkring i huset.

Mange foretrækker denne type system, da det giver et godt indeklima med en jævn temperatur. Du undgår hurtige temperaturændringer og får en jævn varme på milde efterårsdage såvel som kolde vinterdage. 

Vandbaseret gulvvarme

Hvis man i dag skal vælge vandbaseret varme som opvarmning til sin bolig, bør man vælge et gulvsystem. Vandbaseret gulvvarme giver bedre effekt og bruger mindre energi end vandbaseret varme  via radiatorer. Man kan sige at opvarmning med radiatorer er lidt gammeldags, mens vandbaseret gulvvarme er et rigtigt godt valg for rigtig mange.

Ønsker du et moderne system, at være klimavenlig og samtidig spare penge, bør du anskaffe dig vandbaseret gulvvarme kombineret med en varmepumpe. Så er du garanteret et godt indeklima, hvor hele familien trives. Med mindre du bygger nyt eller gennemfører en totalrenovering, kan det imidlertid være dyrt at installere vandbaseret gulvvarme. Det er en løsning til dem, der skal i gang med en større opgradering af hjemmet.

Ventilation eller aftræksvarmepumpe

En aftræksvarmepumpe består af et ventilationsaggregat og en varmepumpe i én enhed. Nogle bliver leveret med integreret balanceret ventilation med forvarmning af luften, eller kun med aftræksventilation og frisklufttilførsel via vægventiler.

Hvordan fungerer aftræksvarmepumper?

En aftræksvarmepumpe genindvinder energien fra aftræksluften – en luft som normalt er opvarmet til over 20°C. Den fungerer med andre ord som en varmegenindvinder, og dermed undgår du at sende den varme luft ud af huset og tabe en masse energi.

Aftræksvarmepumper er bedst egnet til eftermontering i bygninger kun med aftræksventilation. Har du en balanceret ventilation med genindvinding, vil der kun være lidt varme tilbage til aftræksvarmepumpen. Med andre ord vil det ikke være økonomisk rentabelt at koble en aftræksvarmepumpe på sådan et system.

Balanceret ventilation

Balanceret ventilation har til formål at skabe et godt indeklima. Det giver en ren og sund luft hele året og i alle hjemmets rum.

Luft forurenes af både mennesker og dyr. Med en balanceret ventilation bliver luften i huset ren og indeklimaet er i top. Hvis ventilationen er dårlig, kan det medføre både fugtskader, mug og svamp.

Med en balanceret ventilation har man et anlæg, som består af et aggregat, kanalsystem, isolation og lyddæmpere. Dertil kommer ventiler, luftindtag med mere. Det er et større system med mange forskellige komponenter, som tilsammen skaber et godt indeklima.

Levetid på varmepumpen

En varmepumpe har normalt en levetid på 10 til 15 år, men det varierer fra model til model. Nogle varmepumper har en garanti på op til 12 år. Forhør dig om levetiden hos din leverandør. Jo længere den holder, jo bedre bliver investeringen totalt set.

Levetiden for en varmepumpe øges, hvis den vedligeholdes.

Rengøring og service

Det er vigtigt at tage sig godt af sin varmepumpe for at sikre en lang levetid. Det anbefales at foretage en helt almindelig rengøring hver anden uge. Husk, at i pollensæsonen er det nødvendigt foretage rengøring hyppigere, da der er flere småpartikler i luften end normalt.

Før du begynder rengøring af varmepumpen, er det vigtigt, at du enten tager sikringen eller kontakten til varmepumpen ud.

Sådan foretager du rengøring af pumpen:

  • Tag stikkontakt eller sikringen ud.
  • Tag en blød og fugtig klud og tør pumpen.
  • Tag frontdækslet af.
  • Tag grovfilteret ud og vask det i lunket vand, eller støvsug den forsigtig.
  • Eventuelt finfilter bør ombyttes ved service af pumpen.
  • Check, at udedelen er fri for snavs og rust.
  • Sæt sikringen tilbage og stikket i stikkontakten igen.

Varmepumpehus

De fleste varmepumpe-produkter kommer med en indedel og en udedel. Begge dele har behov for at blive renset en gang imellem, og udedelen bør skærmes for blade, sne og andet, som kan samle sig og ødelægge funktionen.

Den enkle løsning er at anskaffe et varmepumpehus. Det er et lille hus, som placeres rundt om udedelen for at beskytte den. Et sådant hus kan også gøre 'facaden- pænere, da du kan få varmepumpehuset i forskellige materialer og farver. På den måde har du mulighed for at få den til at 'matche' dit huset bedre. Varmepumpehuse er praktiske, pæne, beskytter varmepumpen og kan dermed forlænge levetiden på din varmepumpe.

Varmepumpeservice

For at din varmepumpe skal fungere optimalt, er den helt afhængig af at få et jævnlig serviceeftersyn af en autoriseret forhandler. En varmepumpeservice bør foretages hvert andet eller tredje år.

100 % uforpligtende og omkostningsfrit for dig